Hvad er udvidet selvangivelse?

Ejer du en virksomhed, så skal du indberette skat til Skattestyrelsen. Dette foregår i form af en udvidet selvangivelse (oplysningsskema), som skal sendes til SKAT, således at SKAT kan se om du skal betale eller have penge tilbage i skat. Når selvangivelsen er “udvidet”, så betyder det, at du skal udfylde skatteoplysninger både for dig som privatperson og for din virksomhed. 

Modsat den almindelige selvangivelse skal du selv indberette en lang række tal, hvilket for mange godt kan virke overvældende. 
 

Hvem skal lave udvidet selvangivelse?

Det er relevant for dig, som f.eks. har solceller, en udlejningsejendom herunder forældrekøb, eller er selvstændig med en personligt ejet virksomhed som f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentselskab.

Derudover skal du også lave en udvidet selvangivelse, hvis du eksempelvis har forskudt regnskabsår, er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen eller ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne. 

Hvornår skal man indberette?

D. 2 juli hvert år falder fristen for at indsende den udvidede selvangivelse. 

Som så mange andre ting i dag, foregår indberetningen af den udvidede selvangivelse som udgangspunkt digitalt via TastSelv på SKATs hjemmeside. Hvis ikke du udfylder og indsender din udvidede selvangivelse, inden fristen udløber d. 2 juli, vil du modtage dagbøder på 100 eller 200 kroner, for hver dag du overskrider fristen. Dagbødens størrelse afhænger af, om din skattepligtige indkomst overstiger 552.500 kr. Bøden kan dog højst udgøre 2.500 eller 5.000 kroner, endnu engang afhængigt af hvorvidt din skattepligtige indkomst overstiger 552.500 kr.

Bemærk, at du allerede kan tilgå din selvangivelse fra midten af maj måned, hvilket giver dig god tid til at få den udfyldt og indsendt til tiden.
 

Sådan udfylder du den udvidede selvangivelse

Herunder gennemgår vi de rubrikker, som du med sikkerhed skal udfylde i din selvangivelse, samt de rubrikker som er væsentlige for de fleste – men ikke for alle. Du skal derfor være opmærksom på, at denne guide ikke inkluderer samtlige rubrikker i den udvidede selvangivelse. Derfor anbefaler vi altid, at du gennemgår hele selvangivelsen selv, således at du får udfyldt alle rubrikker, som er relevante for lige præcis dig.
 


Rubrikker du altid skal udfylde i udvidet selvangivelse

Rubrikkerne 111-118 skal altid udfyldes, da disse udgør grundlaget for, hvad du skal betale i skat. Særligt de følgende fire rubrikker er essentielle:  

Rubrik 111: Har du overskud, skal du angive det her.
Rubrik 112: Har du underskud, skal du angive det her.
Rubrik 114: Har du haft renteindtægter i virksomheden, skal de angives her.
Rubrik 117: Har du haft renteudgifter i virksomheden, skal de angives her.

Fordi SKAT ikke kan skelne mellem din privatøkonomi og virksomhedens økonomi, vi du erfare, at SKAT’s forslag i rubrikkerne 31 og 42, som vedrører dine personlige renteindtægter og renteudgifter, er forkert. Du skal derfor selv korrigere dette ved at udfylde rubrik 31 eller 42 i din personlige selvangivelse samt rubrik 114 eller 117 i den udvidede selvangivelse.

Rubrikkerne 300-306 skal også altid udfyldes:

Rubrik 300: Her skal du blot angive virksomhedens CVR-nummer. Har du ikke et CVR-nummer angiver du dit CPR-nummer.
Rubrik 301: Her skal du angive, hvorvidt din virksomhed er fritaget for at afgive regnskabsoplysninger. Er dette tilfældet, kan du springe rubrikkerne 320-380 over.
Rubrik 302: I tilfælde af at din virksomhed er fritaget for at afgive regnskabsoplysninger, skal du i denne rubrik angive en gyldig begrundelse for dette. Der findes to gyldige begrundelser:

1.Virksomhedstypen: Her gælder det, at du kan fritages, hvis virksomheden udlejer op til to lejemål i fast ejendom, eller hvis virksomheden er en erhvervsvirksomhed med mere end to ejere, hvor ingen af ejerne deltager i driften.

2.Nettoomsætningen: Hvis virksomhedens nettoomsætning er under 300.000 kr. kan virksomheden fritages for at afgive regnskabsoplysninger til SKAT.

Vi skal gøre opmærksom på, at blot fordi man fritages for at skulle afgive regnskabsoplysninger til SKAT, betyder det ikke, at man slipper for at udarbejde et regnskab. Såfremt SKAT beder om yderligere oplysninger, skal du kunne afgive et gyldigt regnskab for virksomheden. Derudover kan du også komme i en situation, hvor du ikke behøver at opgive regnskabsoplysninger i selvangivelsen, men hvor du stadig skal vedlægge et skatteregnskab sammen med selvangivelsen. 

Rubrik 303: Her skal du angive, hvorvidt du har fået hjælp til at lave regnskabet af en revisor eller en anden regnskabskyndig person.
Rubrik 304: Her skal du angive, hvordan denne hjælp er kommet til udtryk. Har revisoren foretaget revision, review, udvidet gennemgang eller noget helt andet?

Rubrikkerne 305 og 306 er kun relevante, såfremt en godkendt revisor har foretaget revision, review eller udvidet gennemgang af dit regnskab, hvilket de færreste enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber får foretaget. Læs hvad en revisor koster lige her. 

 

Søger du en ny revisor eller bogholder?

Det har aldrig været nemmere at finde den rette revisor eller bogholder. På blot fem minutter lærer vi dig, din virksomhed og dine behov at kende.

 

Udvidet selvangivelse ved omsætning over 300.000 kr.

Har din virksomhed en nettoomsætning på over 300.000 kr. eller er der en anden årsag til, at du ikke kan fritages for at angive dine regnskabsoplysninger, skal du udfylde rubrikkerne 320-380.

Rubrik 320: Her skal du angive nettoomsætningen i virksomheden.
Rubrik 321: Her skal du angive virksomhedens vareforbrug som f.eks. købte råvarer, hjælpematerialer, handelsvarer og emballage.
Rubrik 322: Her angiver du dine udgifter i forbindelse med køb af fremmed arbejde.
Rubrik 323: Her angiver du dine salgsfremmende udgifter i forbindelse med rejser, reklamer, annoncer, sponsering osv.
Rubrik 324: Ejer din virksomhed fast ejendom, skal du her angive de omkostninger, der er forbundet med vedligeholdelse af denne. Udgifter til vedligeholdelse af lejede lokaler, skal ikke medtaget i rubrikken.
Rubrik 325: Her skal du angive virksomhedens resultat før afskrivninger og renter. Er resultatet negativt, skal du huske at anføre et – (minus) foran beløbet.
Rubrik 326: Her angiver du virksomhedens regnskabsmæssige afskrivning. Dette inkluderer samtlige afskrivninger på materielle såvel som immaterielle anlægsaktiver.
Rubrik 327: Her angiver du blot virksomhedens resultat efter renter. Igen skal du huske at angive et – (minus) foran beløbet, hvis resultatet er negativt.
Rubrik 328: Hvis virksomheden har flere ejere, skal du angive din anden af virksomhedens resultat. Husk et – (minus) hvis resultatet er negativt.
Rubrik 329: Denne rubrik vedrører varebeholdningen. Du skal altså skrive din samlede varebeholdning i form af råvarer, hjælpemateriale, varer under fremstilling, fremstillede varer samt handelsvarer.
Rubrik 330: Her angiver du blot den samlede sum af de immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.
Rubrik 331: Her angiver du virksomhedens egenkapital. Husk et – (minus) foran beløbet, hvis egenkapitalen er negativ.
Rubrik 332: Selvom titlen på rubrikken siger balancesum, skal du blot angive summen af dine aktiver. Dette inkluderer din egenkapital, hensatte forpligtigelser og gældsforpligtigelser.
Rubrik 333: Her angiver du blot den samlede købspris på tilgangen af materielle og immaterielle anlægsaktiver i året løb.
Rubrik 334: Omvendt angiver du her den samlede salgspris på afgangen af materielle og immaterielle anlægsaktiver.
Rubrik 335: Her angiver du den gæld, som ikke er omfattet af indberetningspligt til SKAT.

Rubrikkerne 350-380 som vedrører oplysninger om opgørelsen af skattepligtigt indkomst, vil ikke blive gennemgået i denne artikel.

 

For dig der anvender kapitalafkastordningen

Rubrikkerne 141-144 skal udelukkende udfyldes, hvis du anvender kapitalafkastordningen. Som beskatningsmetode giver kapitalafkastordningen dig mulighed for at få fradrag for din virksomheds renteudgifter, hvilket betyder, at du sparer penge i skat. I 2021 er satsen dog 0%, hvilket betyder, at kapitalafkastordningen ingen forskel har fra beskatning efter personskatteloven. De tidligere fordele ved kapitalafkastordningen er dermed midlertidigt "sat på pause", indtil satsen for 2022 bliver offentliggjort engang i midten af kalenderåret.

Anvender du kapitalafkastordningen er du jf. bogføringsloven ikke underlagt bogføringspligt. Derudover er kravene ift. adskillelse mellem den private økonomi og virksomhedens økonomi ikke så skrappe, som tilfældet er ved virksomhedsordningen. Kapitalafkastningsordnen kan derfor ses som et simplere alternativ til virksomhedsordningen. Vi anbefaler dog stadig, at du tilknytter en revisor, hvis du gør brug af denne metode.

Kapitalafkastsordningen kan anvendes af personer, som driver selvstændig virksomhed – herunder personer der udlejer fast ejendom, da dette fra et skattemæssigt synspunkt også er at drive selvstændig virksomhed.

For dig der anvender virksomhedsordningen

Såfremt du vælger virksomhedsordningen, skal du udfylde rubrikkerne 147-152. Virksomhedsordningen er ligesom kapitalafkastordningen en beskatningsmetode, som er meget populær for selvstændige med en personligt ejet virksomhed. Ordningen går kort sagt ud på, at man skatte- og regnskabsmæssigt laver et skel mellem virksomhedens økonomi og din privatøkonomi. Rent juridisk hænger disse to dog stadig sammen. Dette skel muliggør, at man kan opspare et overskud i virksomheden. Rent praktisk bliver man således kun beskattet af den del af virksomhedens overskud, som hæves ud til privat forbrug. Den del der bliver stående i virksomheden, beskattes med en foreløbig skat på 22% (2016), indtil denne også udbetales til privat forbrug. Fordelen er, at man dermed kan udjævne den skattepligtige indtægt mellem de gode og de knap så gode år i virksomheden, og du slipper således for at betale topskat. Derudover, og ligesom tilfældet var ved kapitalafkastordningen, vil dine renteudgifter blive fuldt fradragsberettigede.

Virksomhedsordningen er dog kun relevant, såfremt dit samlede indkomstforhold resulterer i, at du skal betale topskat, eller hvis virksomhedens renteudgifter er større end det kapitalafkast, som kapitalafkastordningen ville kunne afgive.

Sammenlignet med kapitalafkastordningen er det et ufravigeligt krav, at din privatøkonomi holdes totalt adskilt fra virksomhedens økonomi. Derudover er der også en række yderligere dokumentationskrav. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at man tilknytter en revisor, hvis man vælger virksomhedsordningen. Er du i tvivl om, hvilken beskatningsform du skal vælge, anbefaler vi dig ligeledes at konsultere en revisor.
 

Få hjælp til udvidet selvangivelse

Hos Ageras er vi eksperter i at matche kunder med revisorer og bogholdere. Uanset opgavens omfang står vi klar til at hjælpe dig. Sammen med dig finder vi 3 eksperter som matcher dine behov, hvoraf du selv kan vælge, hvilken ekspert der passer dig bedst. 

 

Artiklens indhold

Få 3 Tilbud