At blive uddannet som statsautoriseret revisor, er en utrolig lang og krævende uddannelse. Det tager mange år, og kan virke uoverkommeligt, hvis man ikke husker at dele rejsens mange deluddannelser op. Det er også værd at bemærke, at man ikke har spildt de mange timer, man har brugt med næsen i bøgerne, hvis ikke man ender med at uddanne sig som statsautoriseret revisor. Dette er revisorelevuddannelsen et godt eksempel på. Alle rejser starter et sted, og hvis din drøm er at blive statsautoriset revisor, starter din rejse i gymnasiet. 

Første trin: En gymnasial uddannelse

For at blive revisor skal du bruge en af de følgende fire gymnasiale uddannelser:

  • Almen studentereksamen (STX)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Teknisk studentereksamen (HTX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)

Du kan dog stadig indfri drømmene om at blive statsautoriseret revisor med enten en HG eller en EUX uddannelse. Dog er de videre uddannelsesmuligheder for en HG eller en EUX begrænset, sammenlignet med de gymnasiale uddannelser.

Helt præcist har man tre retninger at vælge i mellem med en gymnasial uddannelse, hvorimod man med en HG eller en EUX uddannelse kun har én retning at vælge. Vi gennemgår de forskellige retninger herunder.

Bliv revisor som revisorelev og revisorassistent

Revisorelevuddannelsen er en uddannelse, hvor du på blot 2 år uddanner dig som revisorassistent. Uddannelsen består af et praktisk forløb, hvor du arbejder som elev eller trainee i en revisionsvirksomhed. Sideløbende med den praktiske erfaring, modtager du også seks ugers undervisning, som er fordelt over de to år. Herefter kan du kalde sig revisorassistent, og har således noget at falde tilbage på.

Men hvis du ønsker at uddanne dig som revisor eller måske sågar statsautoriseret revisor, er det ikke nok alene at tage revisorelevuddannelsen. Sideløbende med uddannelsen skal du læse enten en HD 1. del eller en akademiuddannelse. Da begge uddannelser fordeler sig sideløbende med dit praktiske forløb over de to år, forlænger du altså ikke din uddannelse ved at læse enten en HD 1. del eller akademiuddannelsen. Uddannelsen kommer typisk til udtryk i form af aftenundervisning, og det vil typisk være din arbejdsgiver, der betaler for den.

Du kan læs HD 1. del på f.eks. CBS eller på Aarhus BSS.
Akademiuddannelsen kan du læse på et erhvervsakademi som f.eks. Cphbusiness.

Efter du er blevet uddannet revisorassistent, og har gennemført enten HD 1. del eller akademiuddannelsen, skal du supplere din uddannelse med HD 2. del, som tager yderligere to år. Når du har gennemført denne, er du uddannet revisor, HD-R, og har herefter mulighed for at læse videre som cand.merc.aud.

Har du en HHX eller en EUX uddannelse, kan du springe direkte ud i det og starte på revisorelevuddannelsen i morgen.

Har du en STX, HTX eller en HF uddannelse, skal du først gennemføre et suppleringsprogram på 12 uger, før du kan starte på uddannelsen.

Har du en HG, afhænger det af dine valgfag, hvorvidt du er kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen. Alternativt skal du også gennemføre et suppleringsprogram.  

Se forskellen på en statsautoriseret og en godkendt revisor.

Bliv revisor som finansøkonom eller financial controller

Har du en HHX, STX, HTX eller en HF, og var revisorelevuddannelsen ikke noget for dig? Så har du heldigvis to andre muligheder for at blive revisor. Du kan bl.a. vælge at læse på et erhvervsakademi i to år. Her kan du vælge at læse til finansøkonom eller financial controller.  Begge uddannelserne tager to år at gennemføre, og giver også adgang til andre videregående uddannelser samt jobmuligheder.

Herefter skal du bruge to års relevant erhvervserfaring, for at kunne blive optaget på HD 2. del. Denne erhvervserfaring udmønter sig i et trainee forløb hos en revisionsvirksomhed. Under dit traineeforløb er det ikke utænkeligt, at din arbejdsgiver tilbyder eller kræver, at du ydermere tager en HD 1. del, selvom dette ikke er et krav for din videre rejse mod revisortitlen.

Efter dit traineeforløb, kan du blive optaget på HD 2. del. Denne tager to år at gennemføre, og herefter er du uddannet revisor, HD-R. Bemærk at de større revisionskontorer muligvis benytter andre titler end HD-R. Eksempler på dette kan være manager eller director. Som revisor HD-R er du klar til at tage det næste skridt og læse cand.merc.aud.

Den akademiske retning

Den akademiske retning er den sidste og tredje retning, som du kan vælge for at blive revisor. Retningen er selvsagt langt mere teoretisk og mindre praktisk sammenlignet med de to øvrige alternativer, som vi har gennemgået.

For at kunne gå i denne retning, kræver det, at du har enten en HHX, STX, HTX eller en HF. Efter din gymnasiale uddannelse, kan du tage en bacheloruddannelse inden for erhvervsøkonomi på handelshøjskolen – dette kaldes også en HA. Uddannelsen tager 3 år, og herefter er du klar til at tage skridtet videre til at læse cand.merc.aud og blive statsautoriseret revisor.  

Alternativt kan du i stedet tage en videregående uddannelse som finansbachelor på et erhvervsakademi. Uddannelsen tager 3½ år, og er mere praktisk orienteret sammenlignet med en normal bachelor. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem et obligatorisk praktikforløb. Du skal dog være opmærksom på, at du muligvis skal supplere med en række fag, afhængigt af hvilke uddannelsessted du ønsker at læse din cand.merc.aud.

Revisorkandidat, praktisk erfaring og revisoreksamen

Hvad enten du har en revisorelevuddannelse, en finansøkonomuddannelse eller en bachelor i erhvervsøkonomi, er du i denne fase stillet helt ens ift. dine videre muligheder. Det er altså ikke nogen fordel at have den ene uddannelsesmæssige baggrund frem for den anden.

Næste skridt i retning mod titlen som statsautoriseret revisor er en cand.merc.aud. også kaldt en revisorkandidat. Her skal du tage stilling til, om du vil læse din kandidat på fuld- eller deltid. På fuldtid tager uddannelsen 2 år. På deltager skal du regne med at bruge mellem 3-4 år. Uanset om du vælger at læse på fuldtid eller deltid, skal du være opmærksom på, at du vil blive færdig på nogenlunde samme tid. Det skyldes, at du også skal have minimum 3 års praktisk erhvervserfaring hos et godkendt revisionskontor. Heraf skal minimum 1 år være efter, du har taget din kandidatuddannelse.

Dvs. at du enten kan vælge at læse din kandidat på fuldtid på 2 år, og herefter få minimum 3 års praktisk erfaring fra et godkendt revisionskontor, eller du kan vælge at læse på deltid i 3-4 år, og sideløbende optjene erhvervserfaring, hvorefter du tilføjer yderligere et år med relevant erfaring efter kandidaten.

Revisoreksamen

Efter du har bestået din kandidatgrad, og har optjent minimum 3 års relevant erhvervserfaring hos et godkendt revisionskontor, hvoraf mindst et af disse år er foregået efter kandidatuddannelsen, kan du ansøge om at blive indstillet til revisoreksamen.

Revisoreksamen består af 3 skriftlige eksaminer og en afsluttende mundtlig eksamen. Samtlige 3 skriftlige eksaminer skal være bestået, før man kan gå op til den afsluttende mundtlige eksamen. Når denne er bestået kan man bryste sig af titlen statsautoriseret revisor.

At blive uddannet som statsautoriseret revisor er en lang og krævende rejse, der kan komme til udtryk på flere forskellige måder. I denne artikel forsøger vi at gennemgå de forskellige trin i uddannelsen på en simpel og logisk måde. Men at skulle koge mere end 10 år ned til én kort artikel er nemmere sagt end gjort. Derfor har vi også lavet denne illustration, der inden du drukner i diverse uddannelsesforkortelser, gerne skulle give dig et overblik over den rejse, som vi har forsøgt at beskrive i artiklen.

Artiklens indhold

Få 3 Tilbud