GT Kontorservice blev startet 1. maj 2015. Min baggrund er over 10 års erfaring med bogholderiopgaver; debitor-, kreditor- og finansbogholderi, moms, afstemninger, optimering af processer og arbejdsgange.
Jeg arbejder i et højt tempo uden at det går ud over kvaliteten af mit arbejde - hos mig skal du ikke vælge mellem kvalitet og kvantitet!
Jeg har et godt øje for optimering - er fleksibel både i forhold til arbejdsopgaver, arbejdstider og arbejdstimer - og så er godt humør og sort humor inkluderet i prisen!
Jeg tilbyder bogføring hos dig (Nord- og Midtjylland) eller bogføring på mit kontor via en onlineløsning (hele Danmark). Jeg samarbejder med et større revisionsfirma, der kan stå for udarbejdelse af dit regnskab, opgørelse af skat, indtastning af selvangivelse, løbende rådgivning mm - hvis dette ønskes.