“En revisor er en omkostning” tænker mange virksomhedsejere. Lad os udfordre den opfattelse. Tænk på en revisor som en investering i din virksomheds fremtid. Du kan nemlig øge din virksomheds præstation markant i det lange løb med en dygtig revisor i dit bagland. En revisor koster penge, ja, men det gør alle investeringer indledningsvis. Man skal også købe en aktie, før man kan tjene på den.
Hvorfor er det godt at have en revisor?
Revisoren er en investering, fordi en revisor kan bistå virksomhedsejere med langt flere opgaver end blot revision af årsregnskabet og en krusedulle på den lovpligtige revisorpåtegning. Sparring med din revisor omkring investeringer, omstrukturering mv. kan være en meget lukrativ investering for din virksomhed, da din revisor har samme interesse som dig - en bedre bundlinje.
På mange måder er en revisor som en læge for din virksomhed. De kan rådgive dig omkring de rigtige skridt at tage, herunder skatterådgivning, for at sikre, at virksomheden fortsat er sund. Selvsamme rådgivning vil din virksomhed gavne af, inden eventuel sygdom rammer. Ligesom, at det er en god ide at gå til læge, før du bliver alvorligt syg, er det en god ide at konsultere med en revisor, inden din virksomhed står med udfordringer, der kunne have været undgået. Forskellen på de to scenarier er selvfølgelig, at vi i Danmark er så priviligeret at have et gratis sundhedssystem, og derfor ikke betaler for vores praktiserende læge. Men, det gør vi dog alligevel, indirekte, gennem skat, så konceptet er stadig sammenligneligt.
Der er mange grunde til, hvorfor man skal have en revisor. Vi har dog her samlet 3 hovedgrunde til, hvorfor det er godt at have en revisor.
- Revisor hjælper med vækst.
- En revisor kan se det, som du ikke selv kan se.
- Revisoren er en rådgiver.
Revisor hjælper med vækst
En revisor er en person, der løser problemer, du ikke vidste, du havde, på en måde du ikke selv har kendskab til.
Der er mange opgaver, som virksomhedsejere påtager sig for at spare investeringen i en revisor. Det resulterer dog ofte i, at virksomheden skal betale et langt større beløb for at rette op på eventuelle fejl.
Der findes mange eksempler på, at investeringen i en revisor er lig med vækst. Der findes ikke statistikker på, hvor meget vækst en virksomhed kan opleve med en revisor i baglandet, da denne vækst selvfølgelig afhænger af virksomhedens specifikke behov og fremgang.
En revisor kan se det, som du ikke selv kan se
Har du nogensinde tænkt på en revisor som din sparringspartner? En revisor er som en ansat, der ikke er ansat under dig, men agerer som ekstern konsulent. Ligesom alle dine andre ansatte, er din revisor en værdifuld ressource med utrolig meget at byde ind med. En god medarbejder bringer kompetencer til bordet, som du selv mangler, samt udfordrer dig på dine ideer og beslutninger. En god revisor er ingen undtagelse hertil - tværtimod. Det kræver dog, at du også selv er interesseret i at opsøge denne sparring.
Du tænker måske, at rådgivning er forbeholdt de større virksomheder, men det er ikke sandt. Der findes en direkte korrelation mellem en virksomheds vækst og tilvalget af fast revisor. Så hvorfor skulle vækst være forbeholdt en større virksomhed? Den lille virksomhed bliver aldrig større uden selvsamme vækst. Faktisk burde virksomhedsejere starte samarbejdet med en revisor så hurtigt som muligt.
Revisoren har overblikket samt en detaljesans, der gør det muligt for dem at se, hvordan din virksomhed kan optimere sin drift. De kan se i det lys, der blænder dig.
Revisoren er en rådgiver
En revisor er som en læge, ikke en magiker. Det er derfor vigtigt at huske, at noget af ansvaret også hviler på dine skulder. Du skal tænke på din revisor som en form for partner i virksomheden, der rådgiver dig. I har hver jeres kompetenceprofil, men i sidste ende skal I arbejde sammen. Din revisor kan ikke skabe en bedre bundlinje for dig, men de kan bistå dig i at gøre det ved at gøre dig opmærksom på områder, som du måske selv ville have overset mulighederne indenfor. Når I har kemien og samarbejdet, kan I skabe sød musik sammen - og vækst.
Dit ansvar ligger i at spørge din revisor ind til din virksomheds præstation. Her er nogle forslag til spørgsmål du kan stille din revisor:
- Hvordan holder vi styr på likviditeten, således at der altid er penge til det fornødne, samt et rådighedsbeløb?
- Kan vi optimere balancen?
- Har vi den bedste finansieringsplan?
- Er der måder, hvorpå vi kan forbedre virksomhedens indtjening?
- Er min virksomhed fortsat konkurrencedygtig?
- Hvad er min virksomhed værd?
- Ser du denne værdi stige med måden vi driver virksomhed på nu?
- Og hvad kan vi gøre for at øge virksomhedens værdi?
- Er vi korrekt forsikret?
- Er virksomhedsformen fortsat den rigtige for vores mål?
Revisoren er den kompetente inden for økonomien, men en virksomhedsejer har også et ansvar for at stille nogle gode spørgsmål og være kritisk. Et kritisk blik fra virksomhedsejeren og en forståelse for tallene, som revisoren præsenterer, er vigtige at have.
Prisen på revisor er ikke vigtig
Hvis du skal ansætte en medarbejder, vil du med stor sandsynlighed ansætte den mest fagligt kompetente, og den som passer ind i teamet. Langt de fleste vil gerne give et par tusinde mere i månedsløn for at få de rigtige kompetencer til teamet. Din revisor skal udvælges efter samme kriterier; Kemien og kompetencerne skal vægtes højest. Prisen er derfor underordnet, og den må ikke være altafgørende for dig.
Revisoren skal ikke ses som en omkostning
Mange virksomhedsejere ser revisoren som en omkostning. Denne tankegang kan koste virksomheder vækst og fremgang. Vi vil til hver en tid mene, at penge givet ud til en revisor er en investering, da de kan gå hen og blive enhver virksomhedsejers mest værdifulde samarbejdspartner. I sidste ende, skal en virksomhed tjene penge for at overleve. Så hvorfor spare penge dér, hvor selvsamme penge optimeres og omdannes til endnu flere penge?
Hjælp til at finde revisor
Vil du også sikre din virksomhed jeres mest værdifulde samarbejdspartner? Så spar den tunge søgning, og lad Ageras finde din nye revisor. Ageras er specialister i at finde det helt rette match til den opgave, du stiller. Vi tilbyder dig uforpligtende tilbud fra 3 forskellige revisorer, der har skræddersyet deres henvendelser til din specifikke opgave.
Søger du en ny revisor eller bogholder?
Det har aldrig været nemmere at finde den rette revisor eller bogholder. På blot fem minutter lære vi dig, din virksomhed og dine behov at kende.