Lars Skjoldby er iværksætter, og ligesom alle iværksættere startede han i bunden og arbejdede sig til succes. Skjoldby fandt et problem og startede derfor en virksomhed, der har løsningen. Han påbegyndte sin rejse som uvidende virksomhedsejer i en jungle af nye koncepter som Google Ads, SEO og email marketing. Hvad der startede som selvstudie til udvidelse af egne kundskaber blev til den succesfulde virksomhed Skjoldby & Co.

Uden den rigtige revisor

“I min tidligere virksomhed skulle vi skifte CMS til et såkaldt “søgemaskinevenligt CMS”. Det gik super godt – bortset fra, vi tabte stort set alle vores topplaceringer på Google. Jeg havde gået med en tro om, at jeg vidste alt, hvad jeg havde behov for at vide om SEO. De efterfølgende måneder blev jeg klogere.

Jeg lærte blandt andet, at det var vigtigt at have styr på teknikken, når man ændrede i ens hjemmeside - den fik jeg styr på sammen med alt muligt andet. Stille og roligt genvandt vi placeringerne på Google.

På det tidspunkt vidste jeg bare, at dette (søgemaskineoptimering) skulle være mit nye virke.

Med til historien hører, at det for min tidligere virksomhed ikke gik synderligt godt økonomisk. Jeg fik inden for få år solgt min virksomhed og derefter startet Skjoldby & Co op. Min drøm var at lave en livsstilsvirksomhed, hvor jeg kunne arbejde, som det passede mig – og hvor det passede mig. For 3 år siden kunne jeg dog mærke, at jeg ville noget andet og noget mere. Så jeg begyndte at øge teamet.

I dag sidder vi 13 mand på vores kontor i Roskilde og laver digital marketing for danske virksomheder, der vil vækste i Danmark og Skandinavien.”

Revisor behov

Skjoldby & Co har arbejdet med en alsidig skare af virksomheder, der inkluderer alt fra fødevarekæden Meny til trykkeriet Lasertryk.dk. Lars Skjoldby fandt nemlig et hul i markedet - en hjælp som mange virksomheder ikke vidste, at de ville få behov for specialiseret hjælp til inden længe.

På samme vis som Skjoldby & Co hjælper virksomheder med online succes, modtager de selv specialiseret hjælp - de gør nemlig brug af såvel en revisor som bogholder til de driftsmæssige opgaver, der ofte står lavest på en iværksætters liste af vigtige gøremål. Det er dog ingen hemmelighed, at bogføring og regnskab bestemt ikke er gratis, men ifølge Skjoldby har investeringen i revisor og bogholder været nogle af hans bedste. Som virksomhedsejer er der nemlig mange ting at holde styr på udover den gode idé og den massive vækst - regnskabet skal passes og indberetning til skat skal ske rettidigt og korrekt, hvis virksomheden altså ikke skal forblive en god idé og en drøm om vækst.

“Jeg har stort set altid outsourcet bogføring og regnskab. Jeg lavede selv noget bogføring det første år. Men jeg kunne se, at det ikke udviklede min virksomhed. Det er driftsopgaver; Et nødvendigt onde, så at sige."

Den rette revisor

Skjoldby uddyber, at der dog er forskel på revisorer og bogholdere imellem, og at det er vigtigt at have de rigtige. Som ny iværksætter havde Skjoldby ikke styr på, hvad tallene i hans regnskab havde af betydning, hvilket han ville ønske, at hans sparringspartnere havde opfanget.

“Det er vigtigt, at jeg forstår nøgletallene og kan handle på dem. I mine første 10 år som selvstændig var jeg slet ikke skarp nok her. Jeg ville have ønsket, at en revisor havde sat sig ind i, hvad jeg vidste og ikke vidste, for man ved jo ikke, hvad man ikke ved. Så kan man rende rundt i sin egen verden og tro, at man ved, hvad man skal vide.

Havde jeg haft en, som havde forklaret mig, hvordan jeg rent faktisk skulle læse mine tal, og hvordan jeg skulle bruge dem aktivt, havde vejen hertil i dag nok set anderledes ud og været lidt nemmere.

Det var en åbenbaring for mig, da jeg lærte netop det, og til trods for at min virksomhed er vokset hurtigt de sidste 3-4 år, er den blevet meget lettere at styre, fordi jeg er blevet bedre til mine tal.

Der er stadig masser at lære.”

Find revisor

I dag har Skjoldby lært at analysere sine tal, og han har i dag samarbejdspartnere, der gør netop det - samarbejder med hans virksomhed.

“Der hvor jeg synes, samarbejdet bliver virkelig godt er, når enten bogholder eller revisor udfordrer mig på mine tal. Det kan være alt fra, at der tjenes for lidt penge på visse opgaver, eller at jeg er begyndt at bruge flere penge på en bestemt konto.

Nogle gange er det bevidste handlinger fra min side – og så er det rart at vide, at ”økonomiafdelingen” er opmærksomme. Andre gange fanger de noget, som jeg ikke selv har set.”

Hjælp af revisor

Skal du også bruge en god revisor? Så spar den tunge søgning og lad Ageras finde din nye samarbejdspartner. Ageras er specialister i at finde det helt rette match til den opgave, du stiller. Vi tilbyder dig uforpligtende tilbud fra op til tre forskellige revisorer, der har skræddersyet deres henvendelser til din specifikke opgave.

Artiklens indhold

Få 3 Tilbud