Hvad er en forening?
En forening er en sammenslutning af ejere eller andelshavere i en ejendom eller i et specifkt område. Formålet med en forening kan være almennyttigt som for eksempel sociale- og velgørende foreninger, idrætsforeninger og borgerforeninger, eller den kan have et økonomisk formål som eksempelvis andelsselskaber.
Der findes ikke en foreningslov. Foreningens stifter og medlemmer kan selv udforme egne vedtægter, som er de eneste love der regulerer foreningens egne interne forhold.
Ejerforening
En ejendom, der er opdelt i flere ejerlejligheder, kaldes en ejerforening. Det er et driftsfælleskab, hvor hver beboer ejer sin egen lejlighed med 100 %, mens alle lejlighedsejere i foreningen i fællesskab ejer selve ejendommen, samt fællesarelaer og grund. Det er altså et økonomisk fællesskab. Man bliver automatisk medlem af en ejerforening, når man køber en ejerlejlighed.
Man er som lejlighedsejer obligatorisk medlem af ejerforeningen, og kan dermed ikke bare melde sig ud af ejerforeningen for at ungå at betale til fællesudgifterne. Disse fællesudgifter betales enten månedligt eller i kvartallet og betegnes som de omkostninger, der er forbundet med foreningens drift og vedligeholdelse.
Den øverste myndighed i en ejerforening er generalforsamlingen, og én gang årligt bliver den ordinære generalforsamling afholdt. Herudover kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling ved behov.
Det vil være fordelagtigt at få tjekket foreningens vedtægter samt seneste årsregnskab igennem. Typisk vil en boligadvokat/jurist kunne gennemlæse disse dokumenter for dig inden du beslutter dig for at købe lejligheden.
Når man har købt en ejerlejlighed i en ejerforening, bliver der skrevet et skøde i ejerens navn, som bliver tinglyst. Hermed bliver den nye ejers ret til ejendommen registreret og oplysninger om ejerskiftet bliver gjort offentligt tilgængeligt.
Spillereglerne for driftsfællesskabet i en ejerforening er vedtægterne.
Andelsboligforening
En andelsboligforening har til formål at eje og drive en ejendom på andelsbasis. Selve andelsboligforeningen bliver ved stiftelsen tinglyst, og er dermed ejer af ejendommen. Hver andelshaver får derimod et andelsbevis ved overdragelsen, der er et bevis på at man som andelshaver har brugsretten til en bolig.
Det er Andelsboligloven, der regulerer forholdet mellem selve andelsboligforeningen og andelshaverne. Denne lov sætter bl.a. rammen for hvad en andelsbolig må koste, samt hvordan overdragelser af andelsboliger skal foregå. Når en andelsboligforening bliver stiftet, bliver der lavet et sæt vedtægter, som medlemmerne i foreningen skal overholde.
Ligesom med en ejerforening er generalforsamlingen, den øverste myndighed i en andelsboligforening. Hver enkel andelshaver har én stemme, og der holdes én årlig ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen bliver andelskronen fastsat, og denne afgør hvor meget hver enkelt andel er værd. Herudover blive alle forhold vedrørende ejendommen besluttet, herunder evt. byggeprojekter og vedligeholdelsesarbejde, som kan have indflydelse på den enkelte andelshavers boligudgift.
Alle andelshavere i en andelsboligforening hæfter solidarisk for gæld i foreningen, og det er derfor vigtigt at hver andelshaver er opmærksom på hvad der står omkring hæftelse i vedtægterne, da det i det i sidste ende kan have stor betydning for dig, hvis andelsforeningen kommer i økonomiske problemer.
Grundejerforening
En grundejerforening er en sammenslutning af ejere af grunde og ejendomme i et specifikt område. Den minder meget om en ejerforening, men adskiller sig ved at der som oftest er tvungen medlemskab, hvis du har en ejendom, der er placeret på grundejerforeningens området. Som oftest vil der være tinglyst en servitut i foreningen, der klarlægger om en ejer automatisk er medlem af foreningen. Hvis dette er situationen kan ejeren dermed ikke melde sig ud for at undgå at betale foreningsbidrag.
Formålet med en grundejerforening er primært at varetage grundejernes interesser, samt medvirke til at forbedre forholdende i området. Det kan fx være at sørge for bedre stier/veje, bekæmpe støj i området, sikre korrekt affaldshåndtering etc.
Ligesom de to andre foreningstyper i denne artikel, består en grundejerforening af en bestyrelse samt generalforsamling.
Som oftest samarbejder grundejerforeningen med kommunen omkring vedligeholdelse af området, ændringer i byplan etc. Kommunen har ret til at informere grundejerforeningen om ændringer i lokal- eller regionalplaner, hvis det berører foreningens område. Herudover kan kommunen kræve at få en repræsentant med til generalforsamlingen, der kan være med til at træffe beslutninger om foreningens fremtidige drift.
Medlemskontigent i en grundejerforening varierer i forhold til foreningens aktiviteter og størrelse.
OBS: Køber du hus i et område, hvor der er en grundejerforening, bør du altid få gennemgået foreningens regnskaber, vedtægter, samt referat af seneste generalforsamling. Så ved du på forhånd hvilke forpligtelser og udgifter du har som medlem, samt hvad foreningens formål er.
Få hjælp til din forening
Ageras kan hjælpe med at finde den helt rette advokat, jurist. revisor eller bogholder til jer. Vi hører ind til foreningens behov og præferencer og på den måde er i sikret, at de løsninger som vi finder, er skræddersyet til jeres forening.
Herefter finder vi op til tre gode konkurrencedygtige tilbud til jer. Husk at det ikke altid er prisen, der er det afgørende parameter, men også personlig kemi og tillid.